onsdag den 4. juni 2014

sommer-tiramisu uden alkohol // non-alcoholic summer tiramisu


Det er som om der er ved at være lidt overflod af søde sager, her i mit lille hjørne af cyberspace. Men det er også som om, at det for mig, er det der er det nemmeste (det sjoveste, det der smager bedst, find selv på flere AWESOME grunde til at det er søde sager jeg laver) at få tid til i min hverdag hvor jeg ligesom kæmper lidt med at nå alle de ting jeg gerne vil og at prioritere hvad der er vigtigst.

Åbenbart ligger sweet treats højt på min prioriterings liste.

Nå, lad os tale lidt om tiramisu.
Jeg har faktisk aldrig rigtig kunnet lide det. Så er det sagt. Bum! 
Om det er alkoholen - som jeg ikke syntes hører hjemme i kage, eller at jeg aldrig før hen har brudt mig særlig meget om fløde?! Det kan også være noget med de der lady fingers konsistens. Jeg ved det ikke helt. Men alligevel har jeg altid været fascineret af det, ja spørg guderne hvorfor, for det er egentlig lidt mærkeligt når jeg ikke syntes det smager godt.
Men jeg har eksperimenteret lidt, og på en eller anden måde har jeg fundet frem til en tiramisu som jeg godt kan lide. Nu ved jeg så bare ikke helt om tiramisu-lovers ville kalde det for en rigtig tiramisu. Men okay, who cares? Jeg gør ikke. For mig er det her noget nær den bedste tiramisu der findes.


Så til min sommer-tiramisu skal du bruge;

2 bakker hindbær (skyllet, selvfølgelig)
50-100 gram mørk chokolade, hakket/i spåner
2,5 deciliter fløde
250 gram mascarpone
Næsten en hel pakke lady fingers
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spiseskeer sukker
1 teske vaniljesukker - eller kornene fra en halv vaniljestang
1 kop kaffe

Start med at brygge noget kaffe. Læg så lady fingers'ne ud i det fad du har tænkt dig at bruge til at lave tiramisuen i. Hæld så en kop kaffe op i en kop, og nyd den mens du laver kagen. Tag en anden kop kaffe og dryp den ud over lad fingersne. Det må gerne se ud som om de sopper lidt, da de kan suge meget væske til sig. Men please, brug ikke mere end én kop kaffe. Ja okay, det er bare min mening, for de kan godt blive OVER svampede. Kan du godt lide over-svampet, så giv den gas, kan du også godt lide alkohol i din tiramisu, så det nu du skal hælde det over.

Hak halvdelen af chokoladen og læg den over lady fingersne sammen med den ene bakke af hindbærene.

Lav cremen ved at piske sukker og æggeblommerne lyse og luftige, hvorefter du tilsætter vaniljesukkeret og mascarponen og pisker til det er ikke-klumpet. I en anden skål pisker du fløden sådan - næsten - stiv og så blander du den sammen med mascarpone cremen. Hvorefter det fordeles ud over lady fingersne, chokoladen og hindbærene.

Den sidste hindbær lægges udover tiramisuen som pynt og der strøes chokolade spåner ud over.

Jeg syntes den nemmeste måde at lave chokolade spåner er ved, at tage et skærebræt og en stor køkkenkniv, hvorefter man tager i begge ender at kniven og skraber den henover chokolade pladen mens man holder fast i chokoladen/sørger for den ligger fast, med tommelfingrene.



Jeg kender en del der, ligesom mig, heller ikke kan lide tiramisu. Jeg tror godt de vil kunne lide denne version, ligesom jeg kender en del som ville sige, at det ikke er rigtig tiramisu. Jeg er ligeglad, så kald den noget andet. Den smager godt, og du skulle ærligt talt prøve at lave den uanset hvilket "hold" du er på.

Bon appetit!
xo. julie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar