fredag den 24. januar 2014

DIY Krympeplast nøgleringe // DIY shrink plastic keyrings

Det er ikke en ny idé jeg kommer med her. No Rocket-science. Men i stedet viser jeg her, hvad jeg bruger krympeplast til. Vi har rigtig mange forskellige nøgler liggende, til vaskerum og kælderrum (3 stykker!! - ja, jeg er en samler) osv osv. Nu skulle der orden i sagerne, og hver nøgle fik eget mærkat.


Først skal du, eller du og dit barn kan hjælpes ad, tegne/skrive på krympeplast. Jeg har valgt at skrive, men det kunne også være en sjov idé blot at tegne en bluse eller en vasketøjskurv til vaskerumsnøglen.
Husk at det krymper, så store tegninger og stor skrift et et must. Jeg køber som regel mit krympeplastik hos Panduro Hobby, find det her. Det fås både i hvid, sort og transperant.
Ydermere skal du bruge tegne-/skriveredskaber, som enten skal være permanent markers eller farveblyanter.
Jeg har bedst erfaring med permanent markers, da jeg syntes farveblyanter godt kan drysse lidt, så hvis man bruger dem, skal man huske at puste på tegningen bagefter, for at fjerne drys inden de klippes og bages. Jeg har flere gange prøvet at drysset fra farveblyanterne skabte "fedtfingre" på tegningen når den skulle klippes ud - eller når de var bagt og man kører fingeren over plastikken, og det er rigtig svært at komme af med de fedtfingre igen.
Når man derimod bruger permanent markers skal man være meget opmærksom på at man lader arbejdet tørre før man klipper, for krympeplastikken tager ikke lige så godt imod farve som f.eks. papir, og derfor vil det være længere tid om at tørre, og det er så surt at få kørt fingeren over så farven tværer ud, på det arbejde man har brugt tid på at lave. Permanent markers betyder at det er en vandfast tusch/pen.


Når du har tegnet, ladet det tørre og klippet ud, så skal du lave et hul i dit arbejde så du kan få en nøglering i. Det er for sent at lave et hul efter arbejdet har været i ovnen. Man kan både bruge en hulmaskine eller man kan bruge sådan en som er vist på billedet herover, som man også bruger til eksempelvis at lave hul i læder med. Men husk at hullet også krymper, så hvis du bruger det viste værktøj, som på billedet herover, så vælg enten det største eller næststørste hul.


Til mine nøgleringe har jeg brugt vokset bomuldssnor, en træperle, en nøglering, og en lille klips som låser snoren fast. Den skal man bruge en form for fladtang til, for at kunne "mase" klipsen fast om snoren med. Og selvfølgelig skal du også bruge dit vedhæng du har lavet i krympeplast.
På billedet overfor kan du se de forskellige ting jeg har brugt.
Først skal du sætte dit vedhæng på snoren, og binde en knude. Herefter sætter du din valgte perle på, og stikker den ene ende af snoren igennem nøgleringen. Efterfølgende tager du den lille klips og lægger begge snorene i den, med enderne gående hver sin vej, og med tangen maser/strammer du klipsen om snorene, således sidder de nu fast og enderne af snoren kan klippes af.


torsdag den 23. januar 2014

bananmuffins med chokolade // bananamuffins with chocolate

Når man har nogle modne bananer, som er lidt for over-søde, til at man stadig syntes det er en fornøjelse - jeg vil nemlig hellere have mine bananer til den grønne side, hvis jeg da skal spise dem au natural, så er bananmuffins en god idé. Faktisk, hvornår er bananmuffins ikke en god idé? Og så i kombination med chokolade!

Måske det passer med du har nogle modne bananer i weekenden, eller hvis du ikke kan vente, så imorgen? I hvert fald, så gør dig selv den tjeneste at prøv opskriften! Det er sødhed og blødhed, og dejlig fornemmelse heeelt ned i maven.


12-16 stk lækre bananmuffins med chokolade

2 æg
150 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
120 g smør, smeltet
3 modne bananer
100 g chokolade, hakket
muffinsforme + papirforme

Oven tændes på 200 grader.

Æg, sukker og vaniljesukker piskes lyst og luftigt. Mel og bagepulver røres i dejen, efterfulgt af den smeltede smør. Bananerne moses og vendes ligeledes i, sammen med den hakkede chokolade.

Papirformene sættes i muffinsformene, og dejen fordeles i formene. Alt efter størrelse, vil der nok være til 12-16 muffinforme. Fyld formene ca 2/3 dele.

Bag kagerne i 15-20 minutter og køl af på bagerist når de er kommet ud af ovnen. (De smager bedst helt afkølet - om end, allerbedst dagen efter de er bagt, men hvis du ikke kan vente er det okay, så får du bare ikke hele smagen med!)

Velbekomme!




onsdag den 15. januar 2014

hej // hello


hej, det her er mig. julie. jeg har lavet en ny blog, hvor jeg vil dele alle mine skæve idéer og skøre påfund. som udgangspunkt vil jeg dele med dig, hvad der gør livet sødt for mig. og for det meste er det kreativitet. jeg tror ikke jeg ville kunne leve uden. og det er sådan, at jo mere kreativt jeg udfolder mig, jo mere bliver jeg inspireret og får nye idéer, så forhåbentligt vil denne blog være med til at skabe inspiration og nye tanker for mig, og måske også for dig.

hi. this is me. julie. and this is my new blog. here i will share all my silly and quirky ideas. i will share things with you, that makes my life sweet, and most of the time, it will be creative stuff. without creativity, there would be no me. and happily, the more creative i am, the more ideas i get. hopefully this blog could give you some inspiration as well.

xoxo. julie