onsdag den 18. januar 2017

life lately

wow. jeg havde ikke set det komme, at der ville gå så lang tid, før jeg fandt min vej herind igen.

der er næsten gået et år. der er kommet en baby, som ikke er så lille mere. der var en barnedåb og et bryllup. nyt efternavn. vi har været i berlin. polterabend. fejret jul. og lige her på falderebet, barslen er snart slut. der skulle jeg finde min vej herind igen.

lad os bare sige, barselsliv ikke var hvad jeg forestillede mig det ville være. ikke at det har været dårligt. det var bare ikke det jeg -naivt og romantisk- havde forestillet mig. det var naturligvis, så meget mere end det. det har bragt nye venskaber, drømme og mangel på søvn. ja, jeg havde troet jeg ville få en sovebaby, nu hvor jeg selv var ret god til at sove. haha. naivt ja.

nu hvor barslen går på hæld, sættes tingene naturligvis i relief. jeg ville ikke have undværet et øjeblik. også selvom der ikke blev nær så meget strikketid som jeg havde forestillet mig. også naivt ja.

sienna. vores lille datter. vores lille vidunder. intet mindre. intet større. hun er helt perfekt. og så kliché agtigt som det kan blive. det føles som om hun altid har været i vores liv og som om det var igår hun kom til verdenen. vi kan ikke huske hvordan vores liv var før hende.


sienna og otto - copyright søndergaard&co

dåbs- og bryllupsfoto - copyright søndergaard&co

lille sienna - copyright søndergaard&co

sienna og otto - copyright søndergaard&co